Plastplader

Showing 1–12 of 21 results

Plastplader – stort udvalg

Deigaard Plast har et bredt udvalg af plastplader, som blandt andet omfatter akrylplader (PMMA/Plexiglas), polycarbonat plader, PETG-plader og opskummet PVC.  Herudover er vi leveringsdygtige i plastplader af typerne hårde PVC-plader, polyethylen-plader, og polystyren-plader. Hver type plast plade har sin egen særlige egenskab, som er beskrevet nærmere under den enkelte kategori. Vi har mange farver på lager at vælge imellem, så du kan få dem leveret hurtigt.

 

Plexiglas – PMMA – akrylplader.

Skal der bruges nyt glas til drivhuset, billedrammer, forsatsruder eller skal der laves en montre eller nyse skærm, så er det ofte plexiglas / akrylplader, der efterspørges. Udover klar og opal akryl, har vi meget farvet akryl at vælge imellem. Så hvis der skal kulør på dit drivhusglas, kan vi også klare det.

Polycarbonat plader.

Har du brug for gennemsigtige plastplader med høj slagstyrke og gode optiske egenskaber kan vi tilbyde polycarbonatplader. Vi har både polycarbonatplader uden og med UV-coatning. Pladerne kan bruges både ude og inde, og vi har dem også i røgfarvede, som er velegnede til bl.a. bådvinduer.

Polyethylen – PEHD plastplader.

Polyethylen er den mest anvendte plasttype. HDPE står for High Density Polyethylen, og skrives også som PEHD. PEHD-plader har god slidstyrke og anvendes ofte til glidelister eller slidplader, hvor der kræves et robust og slidstærkt underlag. PEHD er også egnet til kontakt med fødevarer og kan f.eks. anvendes som spækbræt eller skæreplader.

 

PETG-plader.

PETG-plader bruges ofte som alternativ til plexiglas eller polycarbonat plader. De er transparente og slagfaste, og har stor holdbarhed. PETG-plader er derfor anvendelige til afskærmning, ruder eller montre mm.

 

Polypropylen.

Hos Deigaard Plast har vi et stort lager af plastplader, og har vi det ikke på lager, kan vi skaffe det hjem. Polypropylen plader er ikke en lagervarer pt., men giv os et kald, hvis det er noget vi skal skaffe.

 

PVC plader.

PVC plader findes både som opskummede plader og som hårde pvc plader. Vi lagerfører begge dele. Opskummet PVC er let at bearbejde og anvendes meget til skilte eller som erstatning for træ i et fugtigt miljø. Hvid opskummet PVC har vi i mange formater og tykkelser, men vi har også grå, sort og farvet opskummet PVC.

Hård PVC bruges blandt andet til vægbeklædning i bygge- og maskinindustrien, og til el-tavler. Hårde PVC-plader er anvendelige, hvor der er brug for god slagfasthed og kemikalieresistens.

 

Plader med plastkerne.

Hos Deigaard Plast kan du også få alu-sandwich plader i et væld af farver. Pladerne er fremstillet af 2 lag aluminium med kerne af sort polyethylen. Alu-sandwich pladerne er velegnede til butiksfronter, skilte, print, facadebeklædning og meget andet. De kan anvendes både ude og inde. Vi lagerfører 2 kvaliteter af hvide alu-sandwichplader.

 

Hele plader og plastplader på mål.

Vi er leveringsdygtige i hele plader, men kan også skære dine plastplader på mål, så du kan få lige den størrelse og det antal, du har behov for. Skal du have forarbejdet plastpladerne, kan vi også hjælpe med det. På vores snedker værksted limer, bukker, borer, fræser og skærer vi gerne pladerne til montrer, kasser, skærme, lister, dæksler, brochureholdere, talerstole, hylder og meget andet.

 

Termoplader – plastplader med kanaler.

Kanalplader i plast eller termoplader bruges både som overdækning og afdækning. Vores 4 og 6 mm termoplade bruges ofte til afdækning eller som isolerende drivhusglas. Pladerne er lavet af slagfast polycarbonat, og opbygningen med kanaler giver ekstra isolering.

Vores termoplader i 10, 16 og 25 mm er meget anvendelige til bl.a. overdækket terrasse, udestuetag eller carport tag. Vi sælger også stærke profiler, inddækning og monteringstilbehør til termopladerne, og har en god monteringsvejledning, så du selv eller din tømrer kan lægge taget.

 

Stort program på lager – hurtig levering.

Vi har et stort program på lager, men mangler du noget, så spørg os, vi kan sikkert skaffe det. Skal du have skåret pladerne på mål eller forarbejdet plastpladerne, kan vi også hjælpe med det. Vi sørger for at du hurtigt får dine varer.

Få inspiration her på vores hjemmeside eller kontakt os på tlf. 86 24 66 00 eller på info@deigaardplast.dk. Vi er altid parate til at give dig den rette rådgivning.